Utilsigtede hændelser

En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der optræder i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, og som medfører skade eller risiko for skade på klienten. Utilsigtede hændelser dækker både nærhændelser, hvor skaden afværges, og hændelser der faktisk sker.

Psykologen er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser, som psykologen selv er impliceret i og hændelser, som psykologen får kendskab til, er sket hos andre sundhedspersoner.

Klienter og pårørende har også mulighed for at rapportere en utilsigtet hændelse, hvis de oplever noget i deres kontakt med sundhedsvæsenet, som kunne være en utilsigtet hændelse.

Eksempler på utilsigtede hændelser i psykologpraksis er fx psykotisk anfald under behandling, selvmord/selvmordsforsøg i ventetid på behandling, forværring af klients tilstand pga. fejlvurdering, overset somatisk sygdom, mangelfuld kommunikation med øvrigt sundhedsvæsen/praktiserende læge m.m.

Utilsigtede hændelser rapporteres i overensstemmelse med kravene i lovgivningen på Dansk

Patientsikkerhedsdatabase på www.stps.dk, og psykologen sikrer håndtering af og opfølgning på utilsigtede hændelser.

Der skabes læring på baggrund af utilsigtede hændelser, der er foregået i klinikken.

Styrelsen for Patientsikkerhed har en pjece, som indeholder information om utilsigtede hændelser, klager og erstatning, som findes her: LINK