Som psykolog indsamler, behandler og opbevarer jeg oplysninger om dig og dit forløb. Det er vigtigt for mig at du er informeret om dette i henhold til persondataforordningen

Når du kontakter mig (per telefonsamtale eller mail) om at begynde et forløb hos mig, gemmer jeg oplysninger som email og/eller telefonnummer inklusiv dit navn. Dette gælder også oplysninger du deler med mig løbende. Hvis du vælger ikke at ville starte et forløb, så sletter jeg mails fra dig med det samme. 

Gennem dit forløb fører jeg journaloptegnelser. Dette gør jeg elektronisk og i et lukket system.

Kontakter du mig per mail eller sms vedrørende andre opgaver, roller eller forhold end terapeut og supervisor, så gemmer jeg mails og SMS’er i en måned, hvorefter de slettes. Hvis du efterspørger det sletter jeg dem igen omgående. 

Jeg opbevarer udelukkende de oplysninger, der er relevante ift. dit forløb hos mig.

De informationer jeg journalfører om dig som klient er kun dem jeg finder nødvendige for at støtte dig bedst muligt i forløbet. Jeg noterer ned hvad vi har talt om i sessionerne.

Mit formål med at indsamle oplysninger og føre journal om dit forløb er for at jeg kan støtte dig på bedste vis. Din journal hjælper mig til at have overblik over dit igangværende forløb, genopfriske information som kan være væsentlig i kommende sessioner, samt holde fokus og retning i processen. Det er kun mig, der har adgang til dine oplysninger og de videregives ikke uden dit samtykke. Du har også fuld adgang til din journal, så du kan sikre dig, at de oplysninger jeg har noteret er korrekte, såfremt du ønsker det. Du kan også spørge mig, hvis du er i tvivl om jeg har noteret de rette oplysninger.

Jeg går i supervision med henblik på fortsat at kunne tilbyde dig et solidt, fagligt fundament. Det betyder, at jeg får støtte fra supervisor, som har tavshedspligt. Du bliver selvfølgelig anonymiseret ifm. supervisionen.

  • Din journal og oplysninger opbevares og føres i et sikkert system Clinic Care med hvem, jeg har en databehandlingsaftale.
  • Mailkorrespondance foregår gennem krypteret system. Derfor henviser jeg også til, at du kan videregive personfølsomme oplysninger til mig udelukkende på mail eller telefon.

Det er en forudsætning at dine oplysninger er sikre hos mig og er fortrolige, og det er derfor også kun mig der har adgang til systemerne hvor de opbevares.

Min hjemmeside anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende. Cookies har til formål at genkende ”dig” således at der huskes indstillinger fra tidligere besøg, samt udføres statistik. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som fx virus. 

Du vælger selv, når du besøger min side, om du vil acceptere cookies og hvad de må bruges til. Det er muligt at slette eller blokere for cookies på enheden når du besøger hjemmesiden.

Der er indgået dataaftale med EG-Cliniccare.