Hvis en klient ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling, skal klagen indbringes til Styrelsen for Patientklager, https://stpk.dk/borgere/klag-over-en-behandling/.
Klager kan også fremsættes for Psykolognævnet, som er tilsynsmyndighed for autoriserede psykologer, og som vurderer, om en psykolog har udført sit arbejde med omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed, jf. Lov om psykologer. https://ast.dk/naevn/psykolognaevnet.
Såfremt en klient ønsker at klage over forhold vedrørende praksisoverenskomsten (POK), kan klienten henvende sig direkte til den region, hvor psykologen har sin praksis. Klagen behandles i det regionale samarbejdsudvalg. Sagens parter kan anke afgørelsen til Landssamarbejdsudvalget.
Psykologen medvirker aktivt til udredning af klagesager. I forbindelse med en klagesag er psykologen forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle forhold vedrørende klagen til regionernes samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget. Psykologen iværksætter handlinger til forbedringer af kvaliteten på baggrund heraf, hvis det er relevant.
Der er mulighed for at søge om patient erstatning hos, www.patienterstatning.dk
